Beboernyt, A/B Vennehøj, marts 2018
Opdatering på Gert
Gert er langsomt ved at vende tilbage til jobbet. Der er fortsat ændrede kontortider:
Tirsdag og torsdage mellem kl. 10.00-11.00
Ringer man uden for kontortid, kan man lægge en besked på Gerts telefonsvarer med navn og telefonnummer. Så ringer Gert tilbage, så snart han hører beskeden.
Cigaretskodder
Bestyrelsen oplever, at der bliver smidt rigtig mange cigaretskodder i gården og fra altanerne. Det er ikke i orden, at bruge fællesarealer og blomsterbede til at smide cigaretskodder og skrald fra sig.
Som beboere i ejendommen har vi et fælles ansvar for at holde arealerne pæne. Følges disse regler ikke, kan det resultere i en skriftlig påtale.
På billedet ses resultatet af oprydning i gården af cigaretskodder.
Vaskemønter
Pr. 1. April 2018 hæves priserne på vaskemønter i kiosken fra nuværende 12 kr. til 15 kr. Stigningen skyldes udgifterne til administrationen af vaskemønterne er steget.
Generalforsamling
Årets generalforsamling bliver mandag den 23. April 2018. Tidspunkt og nærmere information følger snarest.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen, A/B Vennehøj